Stor efterspørgsel, især fra sydøstasiatiske lande, presser de indiske hjemmemarkedspriser for små pelagiske fisk.
Malaysia, Thailand og Indonesien er storforbrugere af små pelagiske fisk, og indisk makrel og sardiner, som fiskes i området fra Pakistan og langs Indiens kyster, er eftertragtede produkter.
Det engelsksprogede magasin Infofish International skriver, at hjemmemarkedsprisen for indisk makrel er steget fra 0,85-1,10 US$ til 2,15US$/kg. Og prisen på sardiner er samtidig steget fra 0,20-0,45US$ til 0,45-0,85US$/Kg.